Til forsiden

Sønderho

Sønderho på sydspidsen af Fanø er en af Danmarks smukkeste landsbyer.


Et besøg i Sønderho er et "must" når man besøger Fanø. Stil bilen på parkeringspladsen ved kirken og brug et par timer på en by-vandring i de små krogede gader, besøg Fanø Kunstmuseum, Nanas Stue med Flisemuseet, Hannes hus, Sønderho Mølle og Sønderho Kirke.

Den lille landsby med kun 328 indbyggere daterer sig tilbage til 1500 tallet. De mange gamle, velbevarede bygninger stammer hovedsageligt fra 1800 tallet, hvor Sønderho var den domine-rende søfartsby på den jyske vestkyst. I anden halvdel af 1800 tallet svinder Sønderhos betydning gradvist og den sidste nybygning søsættes i 1877.

Havnen og værftsområdet lå i en lille beskyttet bugt i den nord-østlige ende af Sønderho. Men indsejlingen sandede efterhånden til og er i dag engarealer. Den nære sammenhæng med søfarten præger i høj grad Sønderho Kirke, som er den kirke i Danmark, der har flest kirkeskibe - 15 i alt.

Men Sønderho er også andet en historie. Der er butikker, arbejdende kunsthåndværkere , kunstgallerier og cafeer og restauranter og naturligvis Sønderho Kro, en af Danmarks ældste kroer fra 1722.

Naturmæssigt har Sønderho også meget at byde på. Bred sandstrand, klitter, enge og vadehav samt ikke mindst sælbanken ved sydspidsen af øen. Her ligger flere hundrede sæler og nyder livet, mens de nysgerrigt betragter de forbipasserende turister.

Ved busstationen er der et info-rum med med informationer om Sønderho og de forskellige aktiviteter, der foregår.








Fanø Turistbureau Færgevej 1 6720 Fanø Tlf: +45 70 26 42 00 Fax: +45 70 26 42 01 KONTAKT