Der er forskellige bud på, hvordan Fanø har fået sit navn. Ét er, at navnet kommer fra ordet Fønn, et oldnordisk udtryk for snedrive – og her går tankerne hen til de hvide klitter.

En anden er dette sagn: Der var engang to skibe ved navn Fenja og Menja. Skipperne havde opkaldt deres både efter to jættekvinder, som de to mænd en gang havde gjort en tjeneste. Som tak herfor fik hver af skipperne en saltkværn. Det salt de malede, solgte de i havnebyerne. Engang i en storm strandede de; den ene på en banke, der efter skibet fik navnet Fenjø (Fanø), og det andet på en banke, der fik navnet Menjø (Mandø). De store skibsladninger salt, der ved strandingen flød ud i havet gjorde, at vandet omkring Fanø og Mandø blev saltere end andre steder i Vesterhavet og derfor lander ravet lettere disse steder