Til forsiden

Byvandring i Nordby

Fanø berømmelse som bygningshistorisk perle skyldes de velbevarede bymiljøer. De små arkitektoniske perler blandt de bygninger, der blev opført under Fanøs storhedstid som søfartsø i 1800 tallet, giver begge byer deres helt egen karakter.

Nordby centrum er en blanding af statelige ejendomme, store skipperhuse og mindre huse fra byens storhedstid i sidste halvel af 1800 tallet.


Blandt de markante bygninger og gader er:

Fanø Krogaard. En af Danmarks ældste priviligerede krorer, opført 1664. Oprindelig trefløjet med Fanøs første kro, landbrug, høkerforretning, og rederi med sjelads på Island.

Langelinie 9. Tidligere "hotel Nordby", Fanøs første badehotel, opført ca 1860.

Herluf Trollesvej 3. Stort skipperhus, opført og beboet af øens største skibsreder, P.N. Winther.

Fanø Museum. Tolænget hus, som viser almindeligt familiemønster, hvor konen passede et mindre landbrug, mens manden sejlede. Beboet indtil 1940'erne.

Fanø Rådhus. Tidligere borgerskole. Foran rådhuset står skulpturen "fugle, sejl og vind" af kunstneren Erik Heide.

Trappen. Typisk slippe med 200 år gamle huse. Kort smal gade, der forbinder havnen med byen. Typiske små 1800 tals huse.

Mellemgaden. Typisk kroget gademiljø med en blanding af stor og små fanø huse.








Nordby Kirke

Nordby Kirke er en anselig og særpræget såkaldt salskirke med et smukt enkelt kirkerum med ca. 700 siddepladser. Alteret og prædikestolen på den søndre langvæg daterer sig begge til 1622. Døbefonten er en malmfont, der sandsynligvis stammer fra sidste halvdel af 1400-tallet, og Marcussen-orgelet er fra 1845. Fra loftet hænger flere smukke skibsmodeller.
Kirken er restaureret 1971-72 og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse fra 1786.
Gudstjeneste foregår sædvanligvis hver søndag kl. 10.00.
Den oprindelige kirgård ved kirken er blevet suppleret med en ny kirkegård, som ligger i skoven vest for kirken.
Fanø Turistbureau Færgevej 1 6720 Fanø Tlf: +45 70 26 42 00 Fax: +45 70 26 42 01 KONTAKT