Til forsiden

Sælerne på Fanø

En af de helt store oplevelser på Fanø er de store sælflokke. Se og oplev dem på tæt hold i deres naturlige omgivelser

Der er mange sæler i Vadehavet omkring Fanø. Man regner med at der her findes  omkring 3000 spættede sæler, som er den mest almindelige art. Men også gråsælen er  i stor fremgang.

Sælerne er nemmest at få øje på  omkring lavvande, hvor de hviler sig på de tørlagte sandbanker. Ved Fanø er der store flokke ved Galgerev syd for Sønderho og ved banken nord for Grådyb. Men fra tid til anden er der også sæler, der soler sig ved banken ud for Nordby Havn.

Fra sidst på foråret begynder sælerne for alvor at indfinde sig på bankerne i Vadehavet - hunnerne skal nemlig føde ungerne her i løbet af juni og juli måned.

En nyfødt sæl vejer omkring 10 kg. Ungen kan kun die, når sælerne ved lavvande ligger på bankerne. Derfor er det vigtigt ikke at jage sælerne i vandet , hvad enten du kommer i fly, båd eller til fods.

Sælerne på Fanø kan opleves på sælsafari med båd til banken ved Grådyb, eller til fods til Galgerevet sammen med en af vore naturvejlederne.










TV om sæler på Fanø

Se udsendelsen her: Sæler på Fanø

Fanø Turistbureau Færgevej 1 6720 Fanø Tlf: +45 70 26 42 00 Fax: +45 70 26 42 01 KONTAKT