|
|
|
|
Vær med til at holde vor dejlige natur ren. Deltag i Ren-ø-dag, der foregår i slutningen af april. Interessen for at holde naturen ren er steget kraftigt. Det er desværre ikke alle skibe, der har fundet ud af, at man ikke bare smider affaldet verbord. Heldigvis skyller der ikke så meget affald op på stranden som tidligere. Men specielt i vinterhalvåret, skyller havet træ, plast og andet affald op på stranden.
Derfor der der stadig behov for at få fjernet affald fra standen og klitterne. En lang række foreninger er gået sammen for at hjælpe Fanø Kommune med at få gjort hovedrent i april.
Alle interesserede møder på stranden i Rindby. Her inddeles man i hold, som hver får et oprydningsområde. Resten af formiddagen samles der flere tons affald sammen i affaldssække, som fjernes af Fanø Kommune.
Imens forbereder Fanøs frivillige beredskab en frokost til deltagerne, og senere mødes alle for at afslutte dagen med frokost og underholdning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|