Til forsiden

Fannikerdage

Oplev historiens sus og Fanøs kultur på Fannikerdagene.

Den 2 weekend i  juli er der fest i Nordby. Fra fredag til søndag er parkeringspladsen ved færgen omdannet til festplads med forskellige boder, dansetelt og meget mere.

Det specielle ved denne byfest er, at de traditionelle fanødragter bliver taget frem. Optog og optrin i de traditionelle Fanø dragter er en væsentlig del af byfesten.  Fannikerdagene er også er en hyldest til tidligere generationer. Det er en levendegørelse af vores fælles historie.

De faste punkter i Fannikerdagene er:
Fredag
Om aftenen holder de hatteklædte damer fest på festpladsen. Der er festmiddag, hvor der kun er adgang for hattekædte damer. Senere er der bal, hvor alle er velkomne.

Lørdag
Om formiddagen er der folkedans i gaderne udført af medlemmer fra Fanø Folkedanserforening.
Kl. 14.00 er der optog fra Rådhuset til festpladsen  med mange deltage i Fanødragter. På festpladsen vistes forskellige Fanø danse for et stort publikum, hvorefter der er traditionel spillemandsmusik i teltet.
Om aftenen er der bal i teltet.

Søndag
Dagen starter med gudstjeneste kl. 13.00 og optog fra kirken kl. 14.00 gennem byen til Pakhusbanken med Esbjerg Postorkester i spidsen.
Ved Pakhusbanken præsenteres de mange forskellige dragter, som afsluttes med optrinnet "sømandens hjemkomst.
Om aftenen er der igen musik og dans.

Fannikerdagen afholdes i 2010 i dagene 9. - 10. og 11. juli.






Foreningen Fannikerdagen

Siden 1954 har foreningen stået for at arrangere Fannikerdagene.
Formålet har fra starten været at være med til at sikre Fanøs historiske arv, det vil sige

* Bevare minderne om øens
sejlskibsflåde,
* Bevare nationaldragten
* Bevare og forskønne det historiske
bymiljø i Nordby

Siden etableringen af Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling i 1978 er foreningens midler primært gået til udvikle museet.

Et medlemskab koster pr. husstand 50,- kr. om året, pensionister 40,- kr. Medlemskab af Fannikerdagen giver gratis adgang til Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling

For medlemsskab kontakt
Ryon S. Petersen, tlf.: 2018 1471
Bente Marckmann, tlf.: 7516 2756
Fanø Turistbureau Færgevej 1 6720 Fanø Tlf: +45 70 26 42 00 Fax: +45 70 26 42 01 KONTAKT